Et år i Sibirien

I Februar 2020 stod vi ud. Udad søndre Fasanvej, for mit vedkommende. Fra Valby Langgade for Lars Bo’s. Vi mødtes i Søndermarken. Nærmere bestemt i Sibirien. Sibirien er en del af Søndermarken, bestående af langt svedent græs i sensommeren, tusindvis af små nyudviklede frøer i foråret, og let plumret dog rislende vand rundt om en lille ubeboet ø, året rundt.

Her var vores mål.

Her mødtes Lars Bo og jeg 10 – 12 gange over et år, et år der startede med Corona epidemi, ensrettede stier og patruljerende ordensbetjente i Søndermarken, med vinter der blev til forår, til sommer til efterår. Med en rød blomstrende kastanje, kondiløbere, den smukkeste kinesiske vandgran, granitsten og en gammel kæmpe af et faldent træ, hvorpå vi drak vores medbragte kaffe, delte en sandwich, røg vores hjemmerullede tobak og drømte os i sporene på Vitus Bering til et andet Sibirien for længe siden, eller ude i fremtiden.

Vi diskuterede, og talte om alt fra døden til hverdagens virkelighed, med arbejde, restriktioner, vores tid og vores by.

Lars Bo skrev, observerede og delte hvad han så og tænkte. Jeg fotograferede og fortalte på samme måde om min egen tilværelses omskifteligheder, over det år vi brugte sammen i Sibirien.

Så begyndte vi at lege og bygge med vores observationer og ideer, tanker og indfald fra året i Sibirien. Vi tegnede og skrev. Klistrede, malede, konkretiserede og satte sammen.

Det blev til fragmenter og udklip, om venskab og virkelighed, udflugtslængsel og nærværs behov i 2020, fra Sibirien i København.

Af Lars Bo Nørgaard og Nikolaj Callesen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s