Digital udstilling i samarbejde med Billedskolen i Tvillingehallen
Billedskolen i Tvillingehallens hold 46 for 6.-8.kl. har sammen med deres gæsteunderviser Ursula Kruhøffer set udstillingen “Currents” med Jane Jin Kaisen. Efterfølgende har de på skolens værksteder arbejdet med Fotografisk Centers undervisningsmateriale (opgave 1): Find jeres eget ritual. Beskriv det og skab / vælg en fysisk genstand som er essentiel for ritualet. Lav en serie på 3 polaroids som viser ritualet.
De har gennem tre forskellige tilgange valgt at gengive tre danske ritualer. Holdet har arbejdet i grupper af to- og tre elever, og har med ganske små forskydninger gengivet samme motiv af to eller tre omgange med polaroid fotos.
Efterfølgende har de med egne ord beskrevet deres arbejde.
Fødselsdag
Vi har valgt det årlige fødselsdagsritual, man ofte fejrer med familie og venner. Med vores billeder prøver vi at vise, at til fødselsdage spiser man ofte en form for kage, får gaver og fejrer.
– Hannah, Esther og Vera, 2023.









Dåbsritualet
Vi har lavet ritualet når man bliver døbt. Der viser et barn der døbes. Det skal vise to (selvbyggede) dukker, den ene er præsten, og den anden er barnet.
– Lily og Marlin, 2023.






Nytårsaften
Vi har valgt Nytårsaften, som er en stor fest, og det at hoppe ind i det nye år.
– Lia og Ellen, 2023.






Det tænkte ritual
Jeg havde tænkt mig at lave et ritual der bestod af tre dele og symboliserede døden, men også skabelsen af nyt liv:
Den første del består af, at man samler mælkebøttefrø og stilke, hvorefter man putter dem i store glas.
Anden del finder man en skovlysning, hvorefter man puster mælkebøttefrøene ud, så de kan komme igen til næste år.
Tredje del består af, at man laver en stor ring med de resterende mælkebøttestilke, hvorefter man går ind i cirklen og går rundt i en ring, mens man udfører en bestemt dans og sang.
Den første del symboliserer døden, mens anden og tredje del symboliserer skabelsen af nyt liv og harmoni mellem natur og mennesker.
– Betty, 2023.
***
Stor tak til Billedskolen i Tvillingehallen, hold 46 og underviser Ursula Kruhøffer for samarbejdet og for at ville lade sig inspirere af vores udstilling! Fotografisk Center laver undervisningsmateriale til hver udstilling, som frit kan benyttes af skoler og uddannelsesinstitutioner. Se og læs mere her: https://fotografiskcenter.dk/undervisningsmateriale. Er du interesseret i et lignende samarbejde med os, er du altid velkommen til at kontakte os. Og er du blevet nysgerrig på Billedskolen i Tvillingehallen, kan du læse meget mere på deres hjemmeside her: https://www.billedskolen.kk.dk/

